fredag den 29. juni 2012

DEN LILLE FEDE



Kidd, The Blue Van, Niklas, D-A-D, L.O.C., I Got You On Tape og Mika er bare nogle af de navne jeg tripper i spænding for at høre om små 6 dage!

Sommerferie level: on the top!

En morgenmad bestående af jordbær, chips, dip og champagne vidner om en super sommerferie coming up! Der er intet mindre end 6 dage til Nibe Festival, så man må godt begynde at varme op, he he. I aften tager jeg til fødselsdag i Ellidshøj, og så skal jeg ellers arbejde hele weekenden. ses



DAGENS OUTFIT






top fra Bershka - jeans fra Bik Bok - sneakers fra Topshop - bondeau fra Monki


Dette var hvad jeg havde på i går til min søster, Emmas, dimission. Hun blev student her i tirsdags, så jeg skal nok snart få bragt et billede af hende og huen :-)

torsdag den 28. juni 2012

dimissions pic


dimissionsfest

Efter at have fået overrakt karakterbøger, blevet underholdt med god musik, grine af taler og ikke mindst tage afsked med lærene, tog årgangen videre ned på kulturen for at holde en sidste fest. Det blev desværre en af de der forvirrede fester, hvor folk hele tiden løber rundt, men det var stadig dejligt at tilbringe lidt tid sammen. Tror dog ikke helt det er gået op for mig, at vi nu skal spredes for alle vinde. snøft snøft da.







Selvom jeg ikke er generet af tømmermænd i dag, så er tømmermad altid noget af det bedste, nam nam

AFTENENS OUTFIT




Skjorte fra H&M - bukseleggins fra Sisters Point - dobbeltring fra Gina Tricot - stilletter fra Aldo

onsdag den 27. juni 2012

Tromborg

I går blev min søsters nye hue fejret udenfor med grill og gæster. Det blev heller ikke glemt at jeg lige har overstået folkeskolen, så jeg blev også forkælet med et par gaver. :-)
Fik bla. disse produkter fra Tromborg; Rose water og Mud-mask, super lækkert! Har længe ønsket mig en rose water, da den hurtigt lige kan friske dig op, når din makeup begynder at hænge. Prøvede også lige masken i dag - det kan godt mærkes at det er et lækkert mærke.
Derudover har jeg også fået nogle penge som jeg vil bruge på et par rulleskøjter. Så har jeg da vidst også alt jeg ønsker mig!


tirsdag den 26. juni 2012

mandags bål

I går aftes samledes gamle 9.a til grill, bål og skumfiduser. Selvom man ikke har set hinanden i flere uger, så får man hurtigt en hverdags følelse af at være sammen. Tror det bliver rigtig hårdt i morgen når vi har dimission, for derefter bliver det nok ikke helt nemt at samle folk. Det er nogle dejlige personligheder!



Forresten er jeg stadig syg. Det tæller på 9. dagen nu :-( eeeeejjjj, hvor er jeg bare træt af det!! gider ikke mere. Det er så svært at have overskud, og der er bare så travlt i denne uge...

søndag den 24. juni 2012

wellies

Man kan ikke sige festival, uden at sige gummistøvler. Og når der nu kun er 10 dage (!!!) tilbage, inden Nibe Festival sætter skub i sommerferien, er det måske på tide at få gummistøvlerne hjem i stald. Jeg havde nok lidt aftalt med mig selv, at det ikke skulle være Hunter gummistøvler, da det næsten er for sent at hoppe med på den dille. Derfor har jeg været igennem en intens gummistøvleeftersøgning, men man skulle næsten tro, at Hunter havde monopol på ikke-grimme gummistøvler. Det er heller ikke ligefrem det største marked der findes indenfor gummistøvler. Endelig fandt jeg så, sidst jeg var i Aarhus, en fed model fra 2nd day by Birger et Mikkelsen, som reddede mig.
Glæder mig til at byde dem velkommen engang indenfor de næste 10 dage.


Billedet er lånt fra Trendsales.

SMARTPHONES, (a)social?

Nu hvor smartphones er blevet det nye sort, er det næsten naturligt, at det på et tidspunkt ville ramme bloggen. Det skal lige siges, at jeg ikke skriver for at hænge nogen ud, men bare for at udtrykke min mening.
Telefonselskaberne reklamerer med, at man nu kan være online hele tiden - og dermed være i konstant kontakt med sine venner. Sociale websites, det er hvad vi kalder dem. Men hvad er det for en kontakt? Indrømmet, man har mere kontakt med f.eks. gamle venner, eller venner som bor over længere afstande. En eller anden dag skulle de fysisk skrevne breve vel gå af mode. Men al den tid vi bruger på at sidde og taste på en smartphone, bliver taget fra den tid man kan bruge på "fysiske venskaber". Det er nu, jeg taler om ikke at hænge nogen ud, for jeg har over flere omgange prøvet, at tilbringe flere aftner i selskab med folk, som halvt var sammen med mig, halvt var optaget af deres smartphone. Man kan endda finde sig selv i en gruppe, hvor alle sidder og glor ned i hver deres skærm. Måske er jeg gammeldags, måske har jeg bare ondt i røven over, at jeg ikke selv har råd til en smartphone. Det er meget muligt. For ja, der er intet jeg ønsker mig mere end en Iphone 4s, men kun fordi jeg tror på at kunne bruge den med måde. Til en vis grad finder jeg det faktisk respektløst, at hænge over sin telefon når man er i selskab med andre. Sådan er jeg sikkert bare opdraget, og det slår mig nu, hvor jeg ikke er smartphoneejer, og ofte bare sidder akavet og kigger på folk der er travlt optagede af deres egne.

Hvad mener i? Burde jeg følge med den moderne teknologi, eller burde folk komme sig over den her nye egoistiske fetich?

fredag den 22. juni 2012

fejring

Tog ind sammen med nogle skønne personligheder, for at fejre afslutningen af 9.klasse. Vi spiste på café Spiret, og gik derefter videre ned på havnen for at nyde en kold øl. Aftenen var først og fremmest præget af lettelsen over at være færdig, men vi nåede da også et par gange at blive helt triste af tanken om en snarlig splittelse. 6 piger, 6 nye steder efter sommerferien.







farvel folker!: II

Lige et par billeder min mor tog, da jeg gik ud af skolen "for sidste gang". Okay, måske ikke helt sidste gang. Men nu er jeg klar til at lægge 10 års slid bag mig på onsdag, til dimissionen.



torsdag den 21. juni 2012

SKIN

Som enhver anden teenager kæmper jeg også med uren hud, så derfor har jeg selvfølgelig også ledt længe efter de rigtige produkter. Nu har jeg så brugt Anti-Blemish serien fra Clinique i omkring et år, og det har faktisk gjort en forskel! Tror ikke der findes et mirakelmiddel, og de her produkter er også ret hårde for huden, men min hud er blevet pænere.

Trin 1; cleansing foam (rense skum) til 180 kr.
Trin 2; clarifying lotion (skin tonic) til 185 kr.
Trin 3; clearing moisturizer (ansigtscreme) til 225 kr.

Bruger produkterne hver dag, både morgen og aften. Husk selvfølgelig også altid at fjerne din makeup! Også selvom du kommer døddrukken hjem fra fest - din hud vil takke dig senere :-)


sprødt!

Ingrosso & Alesso - Calling (Loose my mind) ft. Ryan Tedder


onsdag den 20. juni 2012

farvel folker!

Denne sidste eksamen var mundtlig dansk, og det er nok den jeg har læst mindst op til. Har da været igennem pensum, men grundet det ringe helbred har jeg ikke rigtig været i dybden. Både til forberedelse og prøve var jeg ret sløj, så jeg svedte simpelthen så meget. dejligt. Inde til votering får jeg så at vide, at det af Micheal Strunge som jeg har arbejdet med, var et digt - mens jeg hele tiden havde sagt at det var et essay. UUUUUPPPPSSSS. Heldigvis, fordi mine argumenter og min analyse havde været så gode og gennemgående fik jeg sgu 12 alligevel! Omg, største chok længe. Med frygt for at lyde overlegen nu, så må jeg altså virkelig være god! rigtig god.
Udenfor ventede min mor og søster med flag og en rød rose, som så tog mig med ind og spise tapas på restaurant Propaganda i Aalborg. Selv med mine manglende smagsløg - da jeg stadig snotter helt forfærdentligt - og ømme hals, var det noget fantastisk lækker mad. Det foregår sådan, at du vælger 4-8 retter, som så kommer ind 2-3 stykker af gangen. nam.
Min mor gav mig også et par smukke øreringe fra Pernille Corydon, og penge til et par rulleskøjter som jeg ønsker mig. Fra min søster fik jeg en bog der snyder dig til højere karakterer i gymnasiet. Hej ferielæsning! :-)
Generelt tror jeg ikke på at en afslutning på folkeskolen kan være meget bedre. God mad, godt selskab, gaver og sol. I morgen tager jeg ud og spiser med pigerne, og så har min far inviteret mig ud næste uge. Selvforkælelse når det er på sit højeste!


Shorts fra Cheap Monday - bluse fra Zara - jakke fra Envii







Elsker stilen fra Pernille Corydon, den er så enkel og fin. I kan finde hendes smykker i Bahne.

tirsdag den 19. juni 2012

paradisfuglen


I dag den 19 juni har paradisfuglen været online i 247 dage. Mit allerførste indlæg kan i læse her. Vil selv sige at jeg har fået en noget bedre skrivestil siden da :-) I alt har jeg haft 55.113 besøgende, altså 223 besøgende om dagen. Dagstallet for besøg er heldigvis steget, så jeg nu har omkring 300-350 læsere hver dag. Wuuhuuuu! Jeg tænker lidt på hvad jeg kan gøre for at proklamere min blog endnu mere... Har endnu ikke fået nogle gode idéer, men i kan da tage og dele bloggen på facebook eller andre steder! Og så må i selvfølgelig også gerne følge med på bloglovin, hvor jeg indtil videre kun har 16 followers. Ellers et kæmpe kys fra mig, seje læsere

trøstespiser lidt

Vågnede op endnu dårligere end i går. Øv øv, eksamens læsning bliver ikke just lettere af en omgang feber og andre lige så skønne sager.
Til gengæld kan jeg nyde tanken om at have læst dansk pensum færdig, og derfor bare skal vente på at afslutte folkeskolen imorgen 11.40! Det er da helt vildt.
Da jeg har haft en smule ondt af mig selv, tillod jeg mig at guffe lidt chokolade. Og det på trods af at jeg ikke har dyrket motion i flere dage. Regner stærkt med at komme i gang igen, nu hvor jeg får en del mere tid til rådighed.


Jeg er ked af, at de eneste billeder i får lige pt er kedelige webcam billeder. Kan kun forklare mig med, at min hverdag ikke har haft andet indhold end eksamenslæsning iført sweatpants. Regner dog med at de næste par dage bliver fab!
Nu vil jeg sætte mig og se et afsnit af Vampire Diaries. Det er jeg vidst blevet lidt vild med. Ses

mandag den 18. juni 2012

holder standarden

Hele dagen i går gik med intensiv samfundsfags læsning. Der var godt nok mange gange, hvor jeg var ved at kvitte, og bare tænkte "jeg søger job på McD". Heldigvis blev jeg på sporet, og kunne i dag høste gevinsten af det hårde arbejde; 12 i samfundsfag. Det er så fedt!
Nu sidder jeg bare lige lidt og lader op, inden jeg går i gang med dansk pensum. Onsdag om to dage bliver min sidste eksamen. Jesus, jeg glæder mig.


Som i kan se, er jeg i dag i ført en dejlig, praktisk højhalset trøje. Lige fra jeg vågnede i morges, har jeg haft sindssygt ondt i halsen, så jeg prøver lige at blive frisk igen hurtigst muligt.

søndag den 17. juni 2012

i nat

Ha ha, faldt lige over denne på 9gag, og det er virkelig præcis hvad der skete for mig i nat!


døgner - eller næsten da

Her 03.45 fik jeg fri fra arbejde som tjener til 50 års fødselsdag. Det var ikke fordi jeg sov så meget i går nat, kun et sted mellem 3 og 5 timer, så jeg er ved at være lidt brugt. Til gengæld har det virkelig været en hyggelig aften!! God stemning, søde mennesker. Plus, jeg fik lov at lege bartender, og det er jo ikke helt dårligt :-) Tror jeg vil hoppe i seng nu, kan ikke finde ud af om jeg er træt eller overtræt. Bare godnat herfra


lørdag den 16. juni 2012

fjæst



I får ikke lige flere billeder end disse, for de billeder der er blevet taget er næsten alle frygtelige. Dog husker jeg, at jeg lovede at ligge dette billede ud af to cool læsere :-) Følte mig da helt fame, da jeg fik af vide at de læste med på paradisfuglen! Desværre er aftenen ellers fyldt med huller og andre mærkværdige ting. Tror jeg fik lige rigeligt, er i hvert fald vågnet med skrammer og blå mærker på både ben, arme, skuldre og i panden... Har lavet en aftale med mig selv om at tage den stille og roligt til dimissionsfesten.
Lige nu prøver jeg at klemme en romkugle i mig, så jeg forhåbentlig snart kan overskue noget eksamenslæsning. puha!

AFTENENS OUTFIT



Kjole fra Asos - sneakers fra Topshop - ring/armbånd fra Pieces

Kan ikke forklare hvorfor mit hår ser så kedeligt og vissent ud. Har længe gået med en lille idé om, at det ville være flot at farve mørkere. Jeg orker bare ikke at komme ind i alt det der, med at skulle farve sit hår i tide og utide pga. udgroninger... Hvad synes i???

fredag den 15. juni 2012

torsdag aften


I går aftes havde jeg som sagt en aftale med en veninde fra Aalborg. For lige at sætte navn på, så hedder hun Katrine :-) Vi startede med at få lækker mad på Café Luna (jeg blev forkælet med en tunsalat) og tog derefter over i Kennedy for at se "The Vow" eller på dansk, Elsk mig igen. Jeg foretrækker altså at bruge de originale engelske navne. Det var en klassisk lovestory med to kendte skuespillere; Channing Tatum og Rachel McAdams, som jeg virkelig elsker begge to. Der er intet som en film med to fantastiske, lækre skuespillere, med en helt overnaturlig kærlighed til hinanden. Twistet ved denne film, var så at vores kære Rachel kommer til skade med hovedet i en bilulykke, og mister hukommelsen over de sidste 5 år. Det er selvfølgelig i de 5 år, at hendes liv har ændret sig helt vildt, så da hun vågner af koma er hun helt omtumlet. Hele filmen handler så om hvordan Channing skal få hende til at elske ham igen, sådan som han nu elsker hende. Hulk hulk, den går lige i hjertet.


DAGENS OUTFIT





Jeg havde iført mig dette outfit i går aftes, hvor jeg skulle ud med en veninde fra Aalborg. Den opmærksomme læser har måske bemærket, at jeg har skiftet over til midterskilling. Det er lidt mere edgy, synes jeg. Desuden er jeg hoppet i de nye topshopbabyer, som i helt sikkert kommer til at se meget til :-)

Sneakers fra Topshop - bukseleggings fra Pieces - bluse fra Zara - jakke fra Envii - tasken er en genbrugssag fra Belsac