onsdag den 4. april 2012

næste kapitel

Mange af jer vil nok have svært ved at relatere til dette indlæg, for det er ikke i den stil som normalt præger bloggen. Men det er trods alt en livsstilsblog, og i dag har på en måde været et vendepunkt i mit liv.


I dag kørte mig og min mor nordpå for at besøge en gammel ven.
Fra jeg var 9 til jeg var 13 år, havde jeg halvpart på denne pony som hedder Chico. Efter jeg opsagde halvparten fordi jeg var blevet for stor, solgte rideskolen ham videre. Det tog mig næsten to år at få skaffet et telefon nr. på de nye ejere, ikke mindst fordi jeg havde så meget andet kørende, men også fordi at det var svært at få rideskolefolkene til at vende tilbage når jeg ringede. Da jeg så fik kontakt her i januar, kom næste problem; hvornår har man lige tid til at køre til vendsyssel for at sige hej til en hest?

Da jeg så endelig i dag kunne gå hen til ham på marken og ae ham over mulen, var jeg lige ved at begynde at flæbe. I 4 år, altså en fjerdedel af mit liv, har han været min hovedperson, omdrejningspunktet i min hverdag. Selvom jeg nu har min egen hest, og Chico kun var en halvpart, så føler jeg så meget mere for ham end jeg endnu kan gøre for Ben. Kærlighed er ikke noget som kommer dumpende, det er noget som opbygges over tid og fælles oplevelser.

Da jeg kom op og sidde, kunne jeg ligeså godt have været 12 igen. Det var som om der ikke var gået en dag siden jeg så ham sidst. Samtidig mindede han mig om et helt andet kapitel i mit liv. Et kapitel som lige så stille er gledet væk. I årene med Chico havde jeg næsten hele mit liv på rideskolen; venner, fritid. Måske har jeg gået og bildt mig selv ind, at jeg kun var på "pause", og slet ikke færdig der endnu. Men da jeg kørte hjem i dag, ramte følelsen af endelig at have lukket døren til denne fase af mit liv mig.

Det var ikke kun en gammel ven jeg sagde farvel til i dag, men også en anden Astrid.

3 kommentarer:

  1. rørende indlæg, håber at du (og hesten) er ok :) Kender godt det der med at sige farvel til nogen, og det er stadigvæk fucking svært, uanset og det er et menneske eller et dyr...

    SvarSlet
  2. Rigtig fint indlæg! Det satte virkelig ens tanker i gang :)

    SvarSlet
  3. Årh, jeg savner den søde fyr! Jeg kender godt den følelse, tro mig. Det var præcis den samme følelse jeg havde, da jeg skulle sige farvel til Odin. Men Chico ser heldigvis ud til at have det super godt! :-D

    SvarSlet