søndag den 8. april 2012

malta

Efter kun knap et døgn, har jeg allerede masser af ting at dele med jer. Jeg vil dog prøve at fatte mig i korthed, for vi skulle nødig have at det blev til en slags dagbog. :-)

Da vi trådte ud af flyet i Malta, blev vi mødt af en lun aftenluft. Ikke varm som i sydeuropæisk sommer, men mild som en klassisk dansk sommer. Det var lige hvad jeg havde håbet på, og min optimisme steg et par grader.
Jeg vil så godt indrømme, at en vis skepsis fik sneget sig ind på mig, efter en bustur med en meget pædagoisk, ung, slesk fyr som skulle være vores rejseguide gennem Malta, som mest af alt lignede noget som var blevet forladt af alle Maltesere. Gaderne vi kørte igennem var halvmørke og tomme, hvert andet hus var i forfald, og de eneste nye huse der var, var nogle kedelige firkantede klodser. Da vi så steg ud af bussen, og fik et kig på de andre gæster, var jeg meget tæt på at tænke, "hvad fuck er det lige jeg har sagt ja til?" for det lignede mest af alt et stort seniortræk. En gruppe tøser i halvfjerdserne kom fnisende ud af en sal med noget gammelt blues iført deres små glimmersko.
Omkring det tidspunkt lå min optimisme omkring 0, og jeg blev derfor helt overvældet af de helt fantastiske bungalower vi skulle bo i. De ligner små fæstninger i store, lyse sten, med søde søjler og hvælvinger. Til hver bungalow følger en lille indhegnet terrasse og en tagterrasse ovenpå også. Huset i sig selv er et middelstort 2-værelses i en dansk stil, dog med en smule eksotisk præg. Badeværelset er rigtig lækkert, med lyse sten, hvide håndklæder og stor bruser.

I dag er det både min fars og farfars fødselsdag, så de er blevet fejret med en lækker morgenmad. Desværre har vejret skuffet os, for det står faktisk ned i stænger. :-( Håber ikke det bliver ved sådan her, for jeg vil altså gerne på stranden, og jeg har ikke pakket særlig mange langbukser.


månen i går lå helt nede ved en af Maltas 365 kirker

aftensnack

morgenmadsbord med gammelt fancy service

fødselsdagsbarn nr. 1

badeværelset. nam 


Mig og Emma flyttede det store spejl ind på vores værelse. Her gør det vidst mest gavn

Charmerende borde/bænke på vores terrasse
Jeg har været nødt til at købe mig et internet hernede. 15 euro for 300 min. Det burde også være mere end rigeligt! Min far har ingen forståelse for vigtigheden af blogopdateringer, og han har jo sådan set ret. Jeg burde være bedre til at holde ferie. Tror bare paradisfuglen er blevet for kær en ven til at jeg bare sådan uden videre kan lægge den på is en uge :-)

Håber vejret derhjemme er elendigt, for så overlever jeg nok en gang regn hernede. Fortsættelse følger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar