lørdag den 17. december 2011

og alt bliver godt igen.

I takt med et par timers søvn og nogle opmuntrende beskeder fra venner og veninder, så er jeg godt på vej til bare at kunne grine af i går. Som man siger; Alle skal jo igennem det. Desuden fandt jeg også ud af at jeg har nogle latterligt gode venner, som hjælper mig og holder mit hår selvom jeg er vanvittigt klam. Hvad har jeg dog gjort for at få sådan nogle? Tak!
Nu vil jeg igen gemme mig under dynen i selskab med Harry P. (Ja, han er altid god) og lidt slik. Ses!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar